• facebook-logo1
  • instagram-logo1

#MeriseMcDowall

Til toppen

Intro & selvhealing med krystaller

Opdag dine muligheder med krystaller, og løft dit helbred

Kurset for dig, der er nybegynder, letøvet eller øvet med krystaller.

 

Opdag, hvad krystaller kan gøre for dig i din dagligdag - lige fra smertelindring til manifestation af dine drømme og mål - og lær, hvordan du løfter dine energier og dermed dit helbred.

 

Krystaller er et konkret og håndgribeligt redskab, når du gerne vil opnå et mål eller forandre noget, f.eks. heale en skavank, opløse stress, dæmpe angst, blive mere glad, tiltrække flere penge eller finde den eneste ene.

Vi består af energi, uanset om det gælder vores krop, aura, tanker eller følelser, og det hele hænger sammen i det unikke energisystem, som hver af os er. Vi påvirkes hele tiden af energier omkring os - andre mennesker, vores omgivelser og miljø, musik osv. - som former os og vores liv.

Alt efter vores egne svingninger og blueprint, så vil nogle ting påvirke os mere end andet, hvilket kan sætte tanker og følelser i gang, enten i positiv eller negativ retning. Det er de negative påvirkninger, der volder os mest besvær, fordi de bringer os ud af balance, og får vi ikke gjort noget ved det, vil de med tiden sætte sig i os fysisk, og så er vi på vej til at blive syge.

Det er svært at undgå negative påvirkninger, og det kan være lige så svært at gøre noget ved dem, men med krystaller og effektive healingsmetoder ved hånden er det nemt.

 

Krystaller kan med deres rene svingninger dominere og transformere den negative svingning, du påvirkes af (jf. fysiske love vil den dominerende svingning ”vinde” og få svagere svingninger til at ”svinge sammen med sig”).

Det betyder, at du via selvhealing med krystaller vil opleve, at:

1) den negative påvirkning mister sin magt og dermed sit tag i dig

2) du får et løft i dine energier, og dit generelle helbred forbedres

3) dine sædvanlige skavanker svinder ind og dit velvære øges

 

På dette kursus vil du få viden om, forståelse for og erfaring med krystaller, bl.a.:

  • hvor krystaller kommer fra, hvad de består af, og hvordan de bliver skabt

  • krystallers atomare struktur og sammenhængen mellem denne og hellig geometri

  • hvordan krystaller bedst opbevares og renses

  • hvordan du vælger krystaller

  • hvad krystaller kan bruges til og hvordan

  • hvordan du mediterer med krystaller

  • hvordan du healer dig selv med krystaller

 

Og du lærer bl.a.:

  • hvad selvhealing er

  • hvordan dine legemer er bygget op

  • hvordan dine tanker og følelser påvirker din krop

  • at analysere, hvad din skavank stammer fra

  • at heale dig selv med krystaller

KRYSTALLER

Da du kommer til at arbejde med sten og  krystaller under kurset, anbefaler jeg, at du medbringer dem, du har og gerne vil arbejde med, vide mere om osv. Hvis du har rigtig mange, så vælg en god portion ud - det er lige meget, om de er rå eller tromlepolerede.

Medbring gerne mindst en rå enkelttermineret bjergkrystal og evt. en dobbelttermineret.

Har du ingen, kan du med fordel købe nogen før kurset, f.eks.:

 

  • bjergkrystal

  • rosenkvarts

  • ametyst

  • en grøn krystal (f.eks. grøn aventurin, jade eller malakit)

  • en gul krystal (f.eks. gul calcit, aragonit eller citrin)

  • en orange krystal (f.eks. karneol)

  • en rød krystal (f.eks. rød jaspis eller granat)

  • en blå krystal (f.eks. sodalit, lapis lazuli eller blå akvamarin)

  • en blågrøn krystal (f.eks. amazonit eller turkis)

  • en sort krystal (f.eks. onyks, apachetåre eller sort turmalin)

 

Du kan også låne nogen af mig, og hvis du har lyst, kan du købe dem med hjem til en favorabel pris.

 

PRIS: 1695 kr.

Inkluderet i prisen er undervisningsmateriale (undtagen krystaller), kaffe, te, vand og frugt. Medbring madpakke, papir og pen.

STED: Prinsesse Maries Allé 13, Frederiksberg

DATO: Se kalender

TID: Kl. 10-18

TILMELDING: Du er tilmeldt, når jeg har registreret din betaling. Jeg forbeholder mig retten til at aflyse ved for få tilmeldte (i sådan et tilfælde får du alle dine penge retur).

BETALING: Du kan købe kurser på 2 måder:

Første måde:

Klik på knappen, og køb kurset online med dit betalingskort:

Hvis du ønsker at købe begge kurser og opnå rabatten, så klik på knappen ovenfor, og vælg 'Begge kurser'.

Anden måde:

Send mig en mail eller sms med dit navn og telefonnr. samt navnet på det kursus, du gerne vil deltage i. Eller skriv begge, hvis du gerne vil med på begge kurser.

Betal beløbet via bankoverførsel til Nykredit, reg. 5479, kontonr. 0000125250. (Alternativt via mobilepay).